Markering af fælles adgangsveje
Tjekliste BR 10
Version 1, december 2010 (Hent Word-udgave her)
| Emne | Kilde | Type | Uddybning | Kva-litet* | OK? |
| Fælles adgangsveje skal markeres ved forskelle i materialer, farver eller belysning. | BR 10 3.2.2, stk. 1 | Krav | Formålet er at gøre adgangsvejene nemme at orientere sig på for synshandicappede. Fælles adgangsveje fører til to eller flere boliger, kontorer, mødelokaler eller andre enheder og omfatter vindfang, forrum, gange, altangange, svalegange, plads foran elevatorer, ramper og reposer såvel i som uden på bygningen, herunder udvendig adgangsareal til kælder. | C | |
Markering ved forskelle i materialer og farver
| SBi-anv. | Vejl. | Farver kan fx gøre dørkarme, døre og fodlister mm. mere synlige, hvis der er en forskel i kontrast til væggenes farve. Steder med fare markeres ekstra tydeligt, f.eks. trinforkanter. Anbefalet kontrast i forhold til væg- og gulvfarver, målt som forskel i lysrefleksionsværdi Dørkarme, døre og fodlister: Steder med fare, f.eks. trinforkanter: Min. 60 forskel i LRV (ca. 0,75 forskel i lyshed)
| B | |
| Retningsorienterende belysning | SBi-anv. | Vejl. | Belysning, der understreger retningen af et gangforløb, er en hjælp for synshandicappede, fx i form af lamper med en kort indbyrdes afstand. | B | |
| Markering af overordnede adgangsveje | SBi-anv. | Vejl. | Markering af overordnede adgangsveje, elevatorer, trapper, retningsændringer mv. kan ske ved at belyse disse kraftigere. | B | |
| Blændfrie lyskilder | SBi-anv. | Vejl. | Lyskilderne bør være blændfrie, fx ved at afskærme lyskilden, og bratte overgange fra stærkt lys til mørke bør undgås. | B | |
| Markering af glaspartier og -døre | SBi-anv. | Vejl. | For markering af glaspartier og -døre i fælles adgangsveje henvises til kap. 4.3. | B | |
Markering af retningsforløb i haller og andre åbne rum
| SBi-anv. | Vejl. | Retningsforløb i haller og andre åbne rum kan med fordel angives med ledelinier, som både giver taktil (følbar) og synlig kontrast til det omgivende gulv. Den synlige kontrast i forhold til gulvet anbefales til mindst 30 målt i lysrefleksionsværdi (se tabel ovenfor). En tilstrækkellig taktil kontrast kan opnås ved at benytte langstrakte elementer, som er hævet op til 5 mm over den omgivende gulvbelægning. Der er udviklet specielle ledeliniefliser og -elementer, som opfylder disse krav, men fx en tæppeløber på et gulv af træ, fliser eller anden gulvbelægning kan også bruges. Seende har normalt vanskeligt ved at vurdere om den taktile forskel er tilstrækkelig. Ved anvendelse af ikke-afprøvede ledelinier anbefales det, at man tager kontakt til Dansk Blindesamfund [www.dkblind.dk] eller Statens Byggeforskningsinstitut [www.sbi.dk]. Det er ikke altid nødvendigt at markere en gangretning i gulvbelægningen, hvis vægge uden fremspring og forhindringer kan udgøre en naturlig ledelinie, fx i gange. Ledelinier anbefales anvendt i offentligt tilgængeligt byggeri, fx kulturhuse, hospitaler, rådhuse, butikscentre, togstationer og busterminaler. Her kan de forbinde centrale funktioner, fx indgang og reception, information, billetsalg, toiletter og adgangsveje via trapper, elevatorer og døre. For udformning og udlægning af ledelinier henvises til SBi tjekliste for indendørs ledelinier [www.sbi.dk]. | B |
*Kvalitetsniveauer i SBi-anvisning 230:
| Kvalitetsniveau C | Kvalitet svarende til bygningsreglementets niveau |
| Kvalitetsniveau B | Evt. højere kvalitet, fx svarende til DS 3028, SBi-anvisninger mv. |
| Kvalitetsniveau A | Kvalitet svarende fx til behovene hos personer med stort plejebehov |